Stensnæs skole og SFO, som ligger midt i skøn natur med skov, å og havet tæt på, har omkring 85 elever, som er fordelt over indskoling og mellemtrin. Skolens skønne omgivelser giver rig mulighed for udeaktiviteter og bevægelse. Vores nærmeste nabo er byens vuggestue og børnehave, og allerede før de mindste begynder deres skolegang, har de i det daglige stiftet bekendtskab med skolen.
Skolen har mange traditioner, som vi værner om, og der er også et godt samarbejde med lokalsamfundet. På skolen vægter vi fællesskab og ansvar for hinanden på tværs af alder og årgange. Det kommer blandt andet til udtryk ved venskabsklasser, legepatruljer og elevmægling. Skolen har en SFO med ca. 50 børn, og det pædagogiske personalet herfra er en naturlig del af skolen.
På skolen og i SFO’en har vi en anerkendende tilgang til børnene, og det positive, det der virker, er i fokus. Alle har ansvar for – og samarbejder om at skabe den bedste skole og SFO som muligt for eleverne. Læringsmiljøer og kreative værksteder kendetegner skolen.
Skolen har IT-udstyr i alle lokaler, der er iPads til indskolingen og hver elev i 3. – 6. klasse har sin egen computer. Derfor er det muligt og praksis, at It er en integreret del af undervisningen og bruges dagligt.
Høj faglighed og trivsel kendetegner skolen i Voerså.